Fitness i Psykiatriens Hus

Få sved på panden og få fornyet energi i hverdagen. Tag til fitness i Psykiatriens Hus!

Træningsprogrammet planlægges individuelt, men kan være positivt at aftale med andre at man træner sammen. Efter en introduktion er det et åbent tilbud. Der er som oftest højst 4-5 personer i lokalet ad gangen.

Instruktøren gennemgår alle motionsredskaberne og i samarbejde lægges der et program, der passer til den enkeltes behov og de skåne hensyn, der evt. kan være.

Der udfyldes et træningskort, som kan benyttes ved træningen. Kortet kan også benyttes ved ændringer.

Motionsredskaberne i fitnessrummet gør det muligt at arbejde med de forskellige muskelgrupper i forhold til at styrke muskler og led samt øge udholdenhed og kondition.

Fysisk træning vil for mange fremme glæde, forebygge stress og depression samt angst, som i mange tilfælde er et ledsagersymptom til depression. Træning stimulere indlæring og hukommelse ligesom det beskytter mod aldersrelaterede fysiske og psykiske skrøbeligheder.

Der vil være mulighed for at træne sociale kompetencer da andre kan benytte fitnessrummet samtidig medmindre andet er aftalt.

Kontakt instruktør Tina Arent Sørensen på tlf. 51 97 99 08 for mere information.

Læs folderen for fitness i Psykiatriens Hus