Lilleskolen for voksne

Lilleskolen for voksne er et oplysningsforbund, der lægger vægt på nærhed, oplevelse og menneskeligt samvær.

Der er etableret undervisning til mennesker, som ønsker undervisning på små hold, og som gerne vil i gang med at lære nyt i et trygt miljø, med plads til den enkelte. Undervisningen er særligt tilrettelagt for mennesker, der er psykisk sårbare. Der undervises såvel i boglige som kreative fag. Lilleskolen for voksne er medlem af Landsforeningen Sind.

Skolen tilbyder også Kompenserende specialundervisning, som foregår i et samarbejde med CSV-Århus. Undervisningens formål er, at træne og opøve, det der er svært for den enkelte elev. Derved bliver det lettere at klare hverdagen og deltage i samfundslivet. Undervisningen er til borgere, som er i kontakt med Socialafdelingen i Randers Kommune. Der skal bruges en henvisning til undervisningen.

Kontakt Lilleskolen for voksne tlf. 21 60 70 85.

Kontortid: Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00.-14.00

Eller læs mere på www.lsfvr.dk.